Klapvogne

Hos BarnevognsHuset forhandler klapvogn fra bl.a. Trille, ABC-Design og Baby Jogger.
Det er 3 meget forskellige mærker I Trille programmet finder du både den enkelte klassiske stil og den mere trendy linie, hvor farver og tekstil er tilpasset tidens tendenser.
ABC-Design er tysk og står for kvalitet, her finder du de lidt lettere vogne i friske farver
Baby jogger er amerikansk og kan klare flere kilo belastning mæssigt end andre mærker, men der er kun en kvalitet, den bedste!
Og det endda til en fornuftig pris. Du behøver ikke betale mere for en god kvalitetsvogn hos BarnevognsHuset. - her får du lidt mere for lidt mindre. Så, ud og Trille...


SPAR
{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}}

Førpris:

Billig klapvogn

Vi er kendt for at have nogle af de skarpeste priser på markedet. Således har vi prissat vores sortiment med faste lave priser, så du altid har mulighed for at gøre et godt køb.
Udover vores faste lave priser har vi løbende tilbud, hvor du sparer endnu mere. Ekstra nedsatte tilbud på klapvogne markerer vi i vores oversigt med et grønt mærkat.
Endelig afholder vi fra tid til anden lagersalg, hvor pris jægere kan finde rigtig billige klapvogne. Følg os på Facebook, hvor vi løbende giver information om hvor og hvornår, vi holder lagersalg.

Hvilken klapvogn skal man vælge

Hvilken klapvogn der er den bedste afhænger af jeres konkrete behov. Vigtige ting at overveje er hvor I skal køre, skal barnet kunne sove i vognen, og skal den være nem at pakke den sammen.
Kører I mest i byen og på asfalterede veje kan det være en fordel med små hjul. Det gør, at klapvognen fylder mindre. Skal I derimod ud i naturen – f.eks. i skoven eller på stranden – er det vigtigt med store terrængående hjul. Så kan I komme frem alle vegne.
Klapvogne fås både med tre og fire hjul. Den firhjulede er generelt mere stabil, hvis man skal ud i skoven eller køre på hullet terræn. Dog fylder det ekstra hjul, når man skal klappe vognen sammen. Den trehjulede model er derimod nemmere at klappe sammen og fylder mindre. Den kan dog også bruges i mere ujævn terræn. Specielt hvis der er mulighed for at fastlåse det forreste hjul, så det ikke drejer rundt, når man kører gennem huller, sand eller grus.
Skal vognen bruges til at barnet kan sove, er det vigtigt, at ryglænet kan lægges helt ned. Dette anbefaler vi som udgangspunkt, da det gør klapvognen anvendelig i flere situationer. Klapvognen kan tilmed erstatte en barnevogn, hvis man er på tur og vil undgå at have en stor barnevogn med.
På rejsen er det ekstra vigtigt, at vognen kan foldes sammen, så den passer ind i bagagerummet i bilen eller kan komme med på flyet. Den mindste klapvogn er paraplyklapvognen. Den fylder ikke meget og er nem at transportere. Ulempen er, at den er mindre komfortabel for barnet og der er begrænset mulighed for at kunne ligge ned og sove. Derfor bruger mange paraplyklapvognen som en ekstra vogn, der supplerer i forbindelse med rejser.
Alternativt kan man vælge et lidt større og alsidig vogn. Man kan få gode klapvogne med en vægt på under 10 kg, som gør det nemmere at rejse med dem, mens de samtidig er mere komfortable for dit barn.
Vi har både paraplyvogne, lette vogne og allround vogne. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os eller komme forbi vores butik på Frederiksberg, hvor vi kan rådgive dig til hvilken klapvogn, du skal vælge.

Klapvogn hvornår?

Vi høre ofte spørgsmålet: Hvornår må baby sidde i klapvogn?
Svaret er, at barnet skal kunne sidde selv, før man skifter fra barnevogn til klapvogn. Alternativt kan man til visse vogne få en indsats, som holder barnet. Det er individuelt for hvert barn, men typisk skal barnet være omkring seks måneder.
Større børn vil også synes, at det er mere spændende at sidde i en klapvogn fremfor en barnevogn. Det giver mulighed for, at barnet bedre kan følge med og nemmere komme ud af vognen.
Hvor længe kan man bruge en klapvogn? Regn med at kunne bruge den til barnet er ca. 3 år. Hvis man vil bruge den længst mulig, er det vigtigt med et stort liggemål. En længde på 95 cm og bredde på mindst 35 cm, gør det muligt også at bruge den, når barnet bliver større.

Bedste klapvogn

Hos BarnevognsHuset er det vores mål, at vi har de bedste klapvogne i vores sortiment, så dit barn er sikkert, og I bliver glade for vognen.
Den mest anerkendte test af klapvogne udføres af Forbrugerrådet Tænk, der med jævne mellemrum gennemgår de nyeste produkter på markedet. Tænk tester bl.a. for, hvor sikker klapvognene er. Herunder om barnet kan rive sig eller få fingrene i klemme. Ligeledes testes stabilitet og bremsernes effektivitet.